Behandlingsinformation

Traditionelt fjernes modermærker ved at man skærer dem bort. Indgrebet er forholdsvis ukompliceret og udføres de fleste steder.

Generelt om behandlingen

Bortskæring af et modermærke er et lille kirurgisk indgreb, hvor det uønskede modermærke skæres væk.

Behandlingen udføres normalt først, hvis der er mistanke om begyndende modermærkekræft. Den kan dog også udføres af kosmetiske årsager.

Såfremt man har flere modermærker, eller har et modermærke på et synligt sted, og man kun ønsker dem fjernet af kosmetiske årsager, bør man overveje behandling med non-ablativ laser eller IPL, som er mindre indgribende.

Proceduren

Under lokalbedøvelse skærer kirurgen det uønskede modermærke væk.

Bedøvelse

Der anlægges en lokalbedøvelse, der hvor modermærket skal bortskæres.

Risiko for komplikationer

Der er risiko for følgevirkninger af bedøvelsen, infektion, blødninger, dårlig sårheling og dårligt kosmetisk resultat samt for blodansamlinger.

Ingen form for kirurgi er risikofri, men meget alvorlige komplikationer indtræffer dog meget sjældent.