Fjernelse af brystimplantat

Behandlingsinformation

Generelt om behandlingen

Brystforstørrende operationer er meget populære inden for kosmetisk kirugi, men i nogle tilfælde ønsker patienten at få deres implantater fjernet igen.

Patienten kan føle sig utilfreds med størrelsen, formen, eller følelsen af implantaterne. De kan føles noprede eller hårde ved tilfælde af kapselstramning. Dette sker når der dannes for meget væv omkring implantatet, hvilket resulterer i et hårdt og kugleformet implantat, ofte med et deformt udseende.

Fjernelsen af et implantat kan blive nødvendig, hvis der går hul på implantatet.

Egnethed

Sunde og raske kvinder over 18 år, der har fået en brystforstørrende operation og ønsker at få fjernet deres brystimplantater.

Proceduren

Lægen vil skære et snit enten omkring areola (det mørke område omkring brystvorten), under brystets fold eller under armhulen. Lægen fjerner derefter implantatet og det omkringliggende arvæv.

Hvis implantatet er af silikone, vil lægen tjekke, om der er gået hul på implantatet, før det fjernes. Hvis det er af saltvand, vil lægen muligvis dræne implantatet, da det derved er lettere at fjerne.

Bedøvelse

Operationen foregår ambulant eller under kortvarig indlæggelse, ofte i fuld bedøvelse.

Bi-virkninger

Mild ømhed, hævelse, blodudtrædninger (blå mærker) samt mulighed for forandring i brystvortens følsomhed. Der pådrages et permanent ar.

Risiko for komplikationer

Fjernelsen af et implantat kan efterlade patienten med asymmetriske bryster, eller overskydende hud. Et brystløft kan dog rette op på dette.

Der er risiko for følgevirkninger af bedøvelsen, infektion, blødninger, dårlig sårheling og dårligt kosmetisk resultat samt for blodansamlinger.

Ingen form for kirurgi er risikofri, men meget alvorlige komplikationer indtræffer dog meget sjældent.

Heling og bedring

Arbejde kan genoptages inden for en uge. Ved fjernelse af silikoneimplantater bør patienten blive på hospitalet til observation i et par timer efter operationen.

Behandlingens varighed

Resultatet er permanent.

Lovkrav til behandler og klinik

  • Indgrebet må kun udføres af læger med ret til selvstændigt virke.
  • Der må ikke anvendes medhjælp.