I dag er laserbehandling den mest almindelige metode til fjernelse af tatoveringer. Teknologien er så avanceret i de professionelle lasere, at der i dag opnås hurtigere og bedre resultater, samt at risikoen for ardannelse er minimal til slet ingen.
Generelt om behandlingen


Selve behandlingen går ud på at hjælpe folk uanset køn, alder, kultur eller livsstil af med deres tatovering på den mest trygge, effektive og skånsomme måde.
Fjernelsen af en tatovering foregår med en Q-switched NdYag laser, der ved hver behandling får nedbrudt mere og mere af blækket i tatoveringen. Efter hver behandling skal der gå 4-6 uger, før du igen er klar til behandling.
Det, der ligger til grund for at få fjernet en tatovering, kan variere fra person til person. Historierne kan være mange. Eksempler på, at folk gerne vil have deres tatovering fjernet, kan være i relation til; arbejde, parforhold, familie, religion, ændret livsstil eller alder.
Laseren bruger en intens stråle af lys, der trænger ned igennem huden og ned til blækket i din tatovering. Denne proces bør foregå uden at skade de omkringliggende raske celler, dog kan dette kun garanteres ved brug af en professionel medicinsk q switched NdYag laser. Lysenergien leveres som en kontinuerlig bølge af lys eller pulser, afhængig af typen af laser der bliver anvendt.
Når blækpartiklerne i din tatovering absorberer lyset fra laseren, bliver de delt op i små fragmenter. Disse fragmenter bliver så absorberet af kroppens røde blodlegemer og transporteret væk via lymfesystemet. Denne renselsesproces tager normalt 4-6 uger, hvorefter du så igen er klar til behandling.
Egnethed
Stort set alle kan få fjernet sin tatovering med laser, dog anbefaler vi det ikke til gravide og ammende kvinder, da der ikke foreligger nogen konkret undersøgelse på, om det kan skade barnet. Ved behandling af patienter med sukkersyge, dårligt blodomløb eller lignende bør der naturligvis tages visse forbehold, da helingstiden ofte vil vare længere end de normale 4-6 uger, og behandlingsforløbet skal muligvis følges op af egen læge. Dette er noget, din klinik bør rådgive dig om.
Sunde og raske personer over 18 år er egnede til behandling med laser, IPL og RF.
Proceduren
Inden behandlingen påbegyndes, bør laserspecialisten indhente oplysninger omkring patientens helbred, brugen af evt. medicin, og selvfølgelig info omkring tatoveringen, så som alder, og om den er lavet af en amatør/professionel. Alt dette er nødvendig information og skaber tryghed både for patient og behandler.
Der bør ligeledes foreligge en underskrevet samtykkeerklæring, så patienten er indforstået med og har fået oplyst alle former for risici eller evt. komplikationer efter endt behandling.
Patienten og behandleren skal begge bære beskyttelsesbriller. Området, der skal behandles, desinficeres og behandlingen går i gang. Når laserlyset rammer, føles det som små svirp fra en gummi-elastik mod huden. Efter endt behandling smøres området med en antibiotisk creme og dækkes til med en forbinding. Du bør til sidst få en plejevejledning med dig hjem.
En behandling tager mellem 3-30min. alt afhængig af størrelsen på tatoveringen, samt hvilken type laser, der anvendes.
Laseren
Lasere der anvendes til tatoveringsfjernelse er Q-switched Nd Yag lasere. Der findes et utal af lasere på markedet, og man skal som patient være meget opmærksom på, hvilken type der bliver anvendt og spørge klinikken om, hvilket udstyr de anvender. Der er desværre for ofte set skader og dannelse af ar hos nogle patienter, hvor klinikken har brugt en for svag og ukorrekt laser i discountklassen. Der kan anbefales enkelte lasere, når det drejer sig om professionel fjernelse af tatoveringer. Brugen af lasere fra eksempelvis, producenten Hoya Conbio kan stærkt anbefales, da disse ligger i klassementet ”guldklassen” inden for lasere. Der findes dog også andre lasere på markedet, som udfører behandlingerne med flotte resultater. Enkelte laserklinikker har på deres hjemmeside valgt at informere om, hvilket udstyr de benytter. Dette giver patienten tryghed.
Kan alle farver fjernes med laser?
Normalt kan alle farver fjernes, men ikke altid. Her er det vigtigt at finde en klinik, der har den rette laser til opgaven. Enkelte lasere på markedet i Danmark kan fjerne farver som blå og grøn 100 %, som for de fleste lasere er opgaver, de må opgive, da de er svære eller nærmest umulige at fjerne.
Enkelte farvenuancer, så som lilla, pink, gul og hvid er eksempler på farver, der ikke altid kan fjernes. Dog vil farver som hvid og gul ofte forsvinde af sig selv.
Der arbejdes i de fleste tilfælde med bølgelængderne 1064 Nm (primært sort blæk) og 532 Nm (primært rødt blæk). Hvis du som patient vil have garanti for, at alle farver kan fjernes, skal du vælge en klinik med udstyr, der også kan arbejde i bølgelængderne 585 Nm og 650 Nm. Det er kun meget avanceret udstyr, der arbejder med disse, og kun ganske få klinikker i landet råder over dette.
Bedøvelse
Behandlingen udføres ambulant og kræver ikke bedøvelse - det er dog muligt at benytte lokalbedøvende creme. Som bedøvelse inden behandlingen kan der anbefales at anvende en lokalbedøvende creme, hvilken kan købes som håndkøb på apoteket.
På enkelte klinikker tilbydes en lokalbedøvende indsprøjtning, såfremt patienten måtte ønske dette. Sørg for at det er uddannet sundhedspersonale, der giver den.
Behandlingen udføres oftest uden bedøvelse og ambulant. I visse tilfælde kan en lokalbedøvende gelé blive påsmurt området, der skal behandles.
Behandlingen gør ikke ondt, men man vil måske opleve en stikkende fornemmelse. Behandlingen foretages ambulant.
Bi-virkninger
Mulige risici i proceduren omfatter, men er ikke begrænset til, smerter, hævelse, rødme, blå mærker,
blæredannelse og sårdannelse. Når blækket nedbrydes, oplever enkelte patienter, at kroppen frigiver histamin, hvilket fremstår som en allergisk reaktion i form af kløe. Her kan der med fordel anvendes et antihistamin som f.eks. Benadryl. Dette er de mest almindelige bivirkninger, der kan forekomme.
Under behandlingen opleves en let til stærk smerte ved hvert lysskud. Efter behandlingen vil huden i nogle tilfælde rødme og slå ud. Dette går dog hurtigt over.
Efter behandlingen vil man føle sig solbrændt. Dette forsvinder typisk efter en times tid. Nogle vil opleve kløe.
Huden vil i nogle tilfælde være rødlig eller bronzefarvet de næste 5-7 dage. Der kan forekomme minimale hævelser, som aftager i løbet af 2-3 dage.
Risiko for komplikationer
Ændringer i hudens tekstur kan forekomme, men er sjældent permanente.
Infektion: Selv om infektion efter behandling er usædvanligt kan, bakterier og svampe
forekomme. Såfremt hudinfektion forekommer, kan yderligere behandlinger eller antibiotika være nødvendigt.
Blødning: Små blødninger er sjældne, men kan forekomme efter behandling. Følg venligst de grundlæggende anvisninger i en evt. medfølgende plejevejledning for at forebygge risikoen for infektion.
Mulige komplikationer ved laser- og IPL-behandling er længerevarende rødme af huden, sårdannelse, ødem (hævelse), blæredannelse, pigmentforandringer med mørk-, lys- eller hvidfarvning af huden, infektion med bakterier, virus eller svampe og arvævsdannelse.
Komplikationer ved non-ablative lasere og IPL/RF er dog meget sjældne.
Heling og bedring
Første 24 timer:
- Anvend is med jævne mellemrum.
- Hvile og ophøje det behandlede område.
- Begræns aktiviteter, motion, dampbade, saunaer eller svømning.
- Brug en Aloe Vera creme to gange dagligt hvis evt. sårdannelse skaber kløe.
- Du kan genoptage alle aktiviteter bortset fra svømning (medmindre det er helet).
- Du må ikke tage skorper af såret, ellers kan du risikere infektion eller ardannelse.
- Undgå sol og solarier i løbet helingsprocessen.
- Vent 4-6 uger imellem behandlingerne.
Efter behandlingen vil man kunne fortsætte sine normale aktiviteter. Man bør dog undgå at udsætte det behandlede område for direkte sollys i 2-3 dage efter behandlingen.
Behandlingens varighed
Når en tatovering er fjernet, kommer den ikke igen. Behandlingen er derfor permanent.
Prisniveau
Prisen er som regel opdelt pr. cm2, og starter som regel fra omkring 800,- pr. behandling.
Lovkrav til behandler og klinik
Alle må udføre laserbehandling af tatoveringer. Der er endnu intet lovkrav om uddannelse inden for området. Dog er Sundhedsstyrelsen nu ved at tale om at indføre nye regler på området. Enkelte klinikker er diplomuddannet indenfor laserbehandling, har stor erfaring, og/eller har en læge tilknyttet klinikken. Andre klinikker er mere eller mindre selvlærte da der ikke findes noget lovkrav indenfor faget endnu. Så man skal vælge klinik med omhu.
- Indgrebet må kun udføres af læger med ret til selvstændigt virke.
- Inden behandlingen skal patienten til forundersøgelse hos en læge eller en sygeplejerske.
- Som medhjælp må bruges personer med dokumenterede, relevante kvalifikationer.
En medhjælp må gerne selvstændigt udføre behandlingen, uden en læge er til stede. Den ansvarlige læge skal blot have sin daglige gang på klinikken.


Jan Gade Christensen er uddannet og certificeret CLS tekniker (Certified Laser Specialist) i 2009 fra USA's mest anerkendte laser college, og efteruddannet i 2010 af Frankrigs førende laserspecialist. Direktør hos Undo-it.dk som tilbyder professionel fjernelse af tatoveringer med de nyeste og mest avancerede laserapparater.