Hårtab kan være sønderknusende for de mange, der på et tidspunkt begynder at blive skaldede. Over hele verden opfattes hårtab som et tegn på aldring, tab af virilitet og særligt for kvinder et tegn på dårligt helbred. Selv om ingen af disse opfattelser er korrekte (hårtab kan faktisk opstå i en hvilken som helst alder og af talrige årsager), kan det at skulle håndtere den kroniske forlegenhed og de selvværdsproblemer, det medfører, være en stor følelsesmæssig og psykisk belastning.
 |
|
Modelfoto |
Den konstante søgning efter nye måder til at hjælpe dem, der lider af hårtab, vækker opmærksomhed verden over. Visse nye teknikker og produkter har vist sig at være til gavn, mens andre kun har spillet på følelserne hos dem, der lider af problemet.
Alopeci (skaldethed) er ikke kun et mandeproblem. Det rammer også et væsentligt antal kvinder, men uheldigvis har kvinder ofte sværere ved at finde en passende behandlingsform. Kvinder rammes af en anden type hårtab end de fleste mænd, hvilket gør behandling sværere. Kvinder har ofte ikke et stabilt, permanent område med donorhår, og derfor kan de være uegnede til en kirurgisk hårtransplantation. Dertil skal lægges, at ikke alle medikamenter mod hårtab er godkendt til kvinders brug. Dog kan behandlingsformer som laser være anvendelige.
Godkendte lægemidler
Der findes to godkendte lægemidler mod hårtab: Propecia i tabletform (som indeholder Finasterid 1mg) og Regaine (som indeholder Minoxidil) og skal påsmøres. Minoxidil kan købes i håndkøb, mens Finasterid kun kan fås på recept.
Medicin hjælper på to måder. Det kan bruges til at omvende hårtabet, hvis det anvendes tidligt i forløbet, og det kan yderligere forsinke videre hårtab på et næsten hvilket som helst stadie. Lægemidler virker godt for nogle patienter, men ikke for andre. De kan anvendes alene eller som del i et behandlingsforløb, der også omfatter hårtransplantation. Generelt om lægemidlerne kan man sige, at jo tidligere man starter på dem, jo mere effektive er de. I omkring 1/3 af tilfældene ser man synlige mængder hår komme tilbage, hvor de før var blevet tabt, og for omkring 85 % af patienterne kan det markant nedsætte hastigheden af yderligere hårtab.
Det er en udbredt misforståelse, at lægemidler kun virker på toppen af hovedet. I modsætning til, hvad folk tror, virker både Regaine og Propecia både forrest og på toppen af skalpen. Virkningen er blot større på toppen. Begge medikamenter fortykker fine, små hår og begge er ude af stand til at få hår til at vokse på steder, der er helt skaldede. Toppen af skalpen bevarer som regel sin hårvækst i udtyndelsesfasen i længere tid end den forreste del. Dette hjælper med at forklare den relativt bedre virkning, som medikamenterne har i dette område. Propecia er mærkbart mere effektivt end Regaine til at behandle hårtab, men der synes at være en positiv synergieffekt, når de bruges sammen.
Lægemidler tager tid for at virke, og som regel ser man først resultater efter seks måneder til et år. I de første par måneder kan de gøre, at man fælder, så det kræver, at patienten er tålmodig og fortsætter brugen af medicinen. Effekterne vil aftage, hvis man stopper med at indtage stofferne, og patienten vil hurtigt ende med et lige så stort hårtab, som hvis vedkommende slet ikke havde indtaget dem.
Urtemedicin
Den mest udbredte urte, der påstås at skulle kunne få hår til at vokse, er savpalme. Det er en lille plante, der indeholder to typer olier, fedtsyrer og steroler. Den er også blevet markedsført som et elskovsmiddel, en steroide til at opbygge muskelvæv, en behandling til naturlig brystforstørrelse og som en hjælp i behandlingen af forstørret prostata.
Den nøjagtige virkningsmekanisme er ukendt. Savpalme virker til at være nogenlunde effektiv til at afhjælpe symptomerne af forstørret prostata og anbefales jævnligt ved denne lidelse. Der har dog aldrig været et kontrolleret, videnskabeligt studie, der påviser, at den kan genskabe tabt hårvækst, og det er erfaringen hos læger, der beskæftiger sig med behandling af hårtab, at den ikke er effektiv til behandling af denne lidelse. Mange andre urtebehandlinger er forsøgt anvendt mod hårtab i årenes løb, men ingen synes at have nogen reel virkning mod hårtab.
Laserbehandling
Denne teknik er baseret på et videnskabeligt koncept, kendt som foto-bioterapi. Det involverer brugen af laserlys til at stimulere cellevækst. Som med lægemiddelbehandling synes denne metode at virke bedst på områder med udtynding af hårene, snarere end på helt skaldede områder. Laserbehandling mod hårtab udbydes på lægeklinikker, men kan også fås i en mindre hjemmeversion.
Hjemmeversionen virker som en kam ved at sprede hårene, så laserlyset lettere kan få adgang til skalpen. Mere kraftige lasersystemer er kun tilgængelige under opsyn af en læge.
Camouflage-teknikker
Anvendelse af kosmetik er en almindelig brugt metode til at skjule hårtab, og det anvendes typisk af personer, der kun lige er begyndt at få tyndere hår, særligt på toppen. En række produkter, der kan få håret til at se tykkere ud, kan i dag købes i butikkerne. De findes både som pulvere, sprays og cremer. Den største begrænsning for alle disse produkter er, at med mindre personen har en vis mængde hår til at holde kosmetikken på plads, ser det ikke naturligt ud.
Parykker, hatte (særligt kasketter) og tørklæder bruges alle til at skjule skaldethed. I de senere år har sindrige hårsystemer, der limes eller syes fast til patientens eksisterende hår, udviklet sig til en større industri. Problemet med disse systemer er, at de periodisk skal justeres og kræver kontinuerlige besøg på salonen samt en markant økonomisk udgift. Da de ikke kan fjernes om natten, forårsager de yderligere hårtab gennem slid og træk, hvilket gør brugeren endnu mere afhænging af det påsatte hår. De er også vanskelige at rense, og de kan få det til at se ud som om, bæreren har for meget hår.
Den sidste mulighed for at skjule et hårtab er ganske enkelt at barbere hovedet. For mange mænd og for en lille procentdel af kvinderne løser dette problemet i sin helhed. Selvom det kan tage tid for dem at vænne sig til det nye udseende, føler nogle patienter sig simpelten mere frie ved at eliminere problemet med hårtab på denne måde.
Du kan finde mere information om hårtransplantation og se, hvilke klinikker, der udfører operationerne samt deres priser i vores guide:
Robert M. Bernstein M.D., F.A.A.D. er klinisk professor i dermatologi ved Columbia University i New York, USA, og stifter af the New York Hair
Transplant facility: Bernstein Medical - Center for
Hair Restoration. Han er anerkendt i hele verden for at have udviklet
Follikulær Enhed-hårtransplantation, proceduren, som har revolutioneret moderne hårtransplantationskirurgi. Klik her for at besøge hans prisvindende blog om hårtransplantation.
